Seniorkursus november 2010I dagene 14. november til 20. november 2010 slår vi dørene op til det næste seniorkursus, og vi glæder os til at tage imod en dejlig flok seniorer.
Kursets tema er: Liv i kirken
Hver dag bliver der bibelundervisning. Igennem ugen stifter vi bekendtskab med personligheder, som har eller har haft betydning for livet i kirken. Tre af dagene må kursisterne vælge sig ind på et valgfag, alt efter interesse. Om onsdagen tager vi på tur til Kolding, hvor vi bl.a. besøger Kristkirken og hører om det rige menighedsliv ved kirken der.
På Børkop Højskole har vi enkeltværelser, hvor man deler toilet og bad med naboen. Ægtepar bor på to enkeltværelser, der hører sammen.
Kom og vær med i et kristent fællesskab, hvor vi møder hinanden med respekt og åbenhed!
Hjertelig velkommen!
Skema for ugen
På seniorkurset underviser: Bodil Schousboe, Øster Snede Provst emer. John Ørum Jørgensen, Gjellerup Sognepræst Leif Nielsen, Horsens Sognepræst Jan Mortensen, Kolding Generalsekretær Roar Steffensen, Gårslev Vicegeneralsekretær Peter Nord Hansen, Fredericia Kreativ medarbejder Helle Noer, Esbjerg Idrætslærer Anders Erbs, Århus Bibelskolelærer Peder Kølle, Vejle Bibelskolelærer Lotte Carlsen, Herning Bibelskolelærer Karen Kristensen, Børkop Forstander Kurt Kristensen, Børkop
Ankomst: Søndag den 15. nov. kl. 16-17. Aftensmad kl. 17.30. Velkomst, andagt og aftenkaffe kl. 19.30
Overnatning: På eneværelser på Børkop Højskole. Medbring selv sengetøj. Dyne/pude kan lejes for 50,- kr. Dyne/pude/linned/håndklæder kan lejes for 150,- kr.
Hvis du er gangbesværet kan du notere det under bemærkninger på tilmeldingen, så vil vi så vidt muligt tage hensyn til det ved værelsesfordelingen.
Pris: 2.700,- kr.inkl. ekskursion.
Tilmelding - Kurset er fyldt op. Tilmeldinger vil blive skrevet på venteliste.
|