Børkop Højskole
 
 
Nyheder
Elevstævne 2010
31.08.2010
Husk at tilmelde dig elevstævnet 2010 senest 2. september....

Krea-bibelkursus i uge 41
31.08.2010

Der er stadig ledige pladser på efterårets Krea-bibelkursus i uge 41



Har du ingen ungdomsuddannelse?
30.08.2010
Børkop Højskole har tilsluttet sig en mentorordning ....

Se og oplev højskolen

I ringer - vi kommer...
se her hvordan du kan få besøg fra skolen

Se værelserne, hvor du kan bo under et ophold på højskolen
Se dagligstuerne

Se krealinjens lokaler
Se menighedslinjens lokale
Se musiklinjens lokaler

 

Se og læs om skolens medarbejdere.
 

Musiklinjen

Musiklinjen er for dig, der måske nok har musikalske færdigheder, men som har brug for inspiration og opmuntring til at bruge disse færdigheder i det lokale menighedsarbejde. Det drejer sig altså ikke blot om teknisk kunnen på et instrument eller kendskab til musikteori, men i højere grad om at bruge og udvikle de tilegnede færdigheder til tjeneste i den kristne menighed – uanset hvilket niveau, du er på.
På IMB’s musiklinje vil vi forberede os på - i den tid, vi lever i - at bruge musikken i kirke og missionshus som et fantastisk redskab til forkyndelse og lovprisning. Vi vil gå foran med at synge, spille og lede i lovsang.

Vi beskæftiger os særligt med tre områder:

Sammenspil Vi arbejder med at spille sammen, både instrumentalt og vokalt. Det handler i høj grad om at lære at lytte til hinanden og at udvikle vores musikalske færdigheder i praksis. Vi spiller primært pop/rock og optræder ved arrangementer på og uden for skolen.
Lovsang Vi øver os i at blive rigtig gode til at lede lovsang. Det handler om samspillet i et lovsangsband, om lovsangsledelse, performance m.v. Vi arrangerer og indøver en række lovsangsforløb, som efterfølgende afprøves live.
Musikorientering

Den mere musikteoretiske del, men med vægt på sangskrivning og arrangement, fx omarrangering af en traditionel sang/salme. Desuden vil der være oplæg og debat vedrørende lovsang og i det hele taget brugen af sang og musik i såvel kirke/missionshus som i den hverdag, der møder os.

Og så er der alt det andet....:


Studieteknik

Musiklinjen får en introduktion i skolens studiefaciliteter, som bl.a. omfatter programmet Cubase og brugen af digital mikser. Der arbejdes frem mod, at vi indspiller vores egen cd.


Projekt

Individuelt arbejdes med eksempelvis musikteori, flerstemmige arrangementer og musik og computer. Derudover lægges der op til at skrive egne sange. Læreren fungerer således som konsulent.
Fællessang En mere eller mindre kendt fællessang præsenteres, og vi diskuterer sangens tekstlige og musikalske indhold. Derudover kan det handle om at give traditionel sang eller salme en ny klædedragt, så vi motiveres til at tage sangskatten fra vores kirkelige arv til os ind i vores tid.
Gudstjeneste Musiklinjen arrangerer en musikgudstjeneste, hvor de andre elever er menighed. Her handler det om at tænke kreativt og visionært, at prøve tingene af og få erfaringer til brug i menighedsarbejdet.

Arrangementer

på skolen

Elevstævne, Familiedag, kredsmøder... Her er musiklinjen i særdeleshed i aktion. Vi indtager scenen og præger i høj grad programmet med vores sang og musik. Sådanne arrangementer skaber et særligt arbejdsfællesskab.
Tourné


Som en form for praktik tilrettelægges en fire dages on-the-road oplevelse! Vi drager ud i landet og spiller på fx. efterskoler, ved sogneaftener og i missionshuse, både lytte-numre og fællessange, lige fra stille salmer til en go´ gang rock - krydret med personlige ord til sangene. I løbet af turen besøger vi steder og personer, der kan inspirere os til at bruge musikken i det kirkelige musikarbejde.
Soloundervisning Det anbefales, at musiklinjens elever får individuel undervisning i sang eller et instrument. Her må påregnes en ekstraudgift på godt kr. 900. Børkop Højskole vil være behjælpelige med at finde en underviser.